Basis 3: Reciprocal Tension Membrane (RTM)

Et af målene med kurset er at give dig praktiske færdigheder, så du er i stand til at evaluere og behandle RTM og har virkningsfulde, blide redskaber til frigørelse af hele systemet. At du får forfinet din grounding, intention og brug af fulcrums på et dybere niveau.

“What are bones but fluid, a different form of fluid ? …. What is the Earth out here, this world that we walk on, but fluid ? ”

-W.G. Sutherland, Teachings in the Science of Osteopathy, s. 31

Kursusoversigt, RTM

Dato og tid

Fredag den 29. november
kl. 8.30-15.30

Lørdag den 30. november
kl. 9.00-13.00

Deltagerforudsætninger:

D.O.’s og stud. osteopater som deltaget på IKO Basis 1 eller M2 på SCCO

Antal pladser

8

Sted

Skolen for Kropsbehandling, Lyngby Hovedgade 47, 1 sal, 2800 Kongens Lyngby

Forplejning

IKO sørger for Te/kaffe/ snacks i formiddag- og eftermiddagspause. Frokostpausen er cirka 1 time og man medbringer selv sin frokost og ellers er der er rig mulighed for at købe frokost i nærheden. For eksempel på Joe and the Juice, Det grønne Køkken.

KFU/CPD-akkreditering

Kurset tæller som 10 lektioner Kontinuerlig Faglig Udvikling (KFU/CPD) for medlemmer af Danske Osteopater

Underviser

Lotte Brath Jensen, Aut. osteopat DO, MDO, FSCCO

Pris

3.800 kroner inklusiv moms -efteruddannelse er pålagt moms

Vigtigheden af RTM i osteopatien

RTM spiller en afgørende rolle i opretholdelsen af kroppens strukturelle integritet og bevægelsesfrihed. Forståelse og behandling af RTM er essentielt for at løsne spændinger, forbedre mobilitet og genoprette kroppens balance.

RTM-teknikker er kritiske for effektiv behandling af muskuloskeletale problemer, postural ubalancer og andre bevægelsesrelaterede lidelser. Anvendelse af RTM er klinisk relevant til behandling af en bred vifte af tilstande, herunder neurogene gener, frakturer i pelvis/rygsøjle og graviditetsrelaterede forhold.

Kursusbeskrivelse

Indhold

Kurset i RTM (Reciprocal Tension Membrane) strækker sig over 1 1/2 dag og er designet med fokus på at dykke ned i den essentielle forståelse og praktiske færdigheder for frigørelse af RTM. Gennem kurset vil deltagerne blive ført gennem en repetition af den relevante embryologi og anatomi for RTM og pelvis, samt gennemgang af “The core link and diaphragms”.

Et centralt element i kurset er vurderingen af RTM's bevægelser i både inhalations- og exhalationsfasen, hvilket udgør en vigtig del af dine diagnostiske redskaber i praksis.

Vi behandler de forskellige komponenter af RTM og forsøger at få en sansning af hvordan RTM fungerer i alle områder. Og i sin helhed. Herunder frigørelse af nedre pol med iliae, lænd og sacrum. Øvre pol med frontale og parietale lifts og spreads og frigørelse af tentorium. Desuden behandling af core link (rygmarv og spinale meninges).

Hvis du allerede har været på M2 på SCCO er dette kursus særligt uddybende i forhold til bækkenet, hvor vi bruger tid på at få frigjort hele det ligamentøse system omkring sacrum/iliae, costae inden sacrum og lænd frigøres. Herved skabes der maksimale betingelser for at sacrum kan folde sine intraossøse aspekter ud.

Responsen på vores kontakt afhænger af, hvorvidt vi evner at etablere det meningsfulde mødested for modtageren. Så grundprincipperne fra basis 1 er fundamentet, vi arbejder videre med, bare i andre håndgreb.

Mål:

At give dig praktiske færdigheder, så du er i stand til at evaluere og behandle RTM og har virkningsfulde, blide redskaber til frigørelse af hele systemet. At du får forfinet din grounding, intention og brug af fulcrums på et dybere niveau.

Kursets kliniske relevans strækker sig bredt og omfatter blandt andet behandling af neurogene gener såsom discusprotrusion/prolaps, spinalstenose, lændesmerter, paræstesier og piskesmæld. Tillige frakturer i pelvis/rygsøjle, gener i ue og adhærancer omkring pelvis/abdomen. Kurset er også velegnet til behandling af gravide, både under graviditeten og som forberedelse til fødsel, hvor god plastisk funktion af pelvis er afgørende.

Frigørelsen af RTM har vidtrækkende effekter for vores samlede nervesystem. Både den helt mekaniske fordel af et plastisk nervesystem men også den påvirkning som kommer via den vaskulære frigørelse hvor cerebrospinalvæske, vener og arterier får bedre betingelser.

Praktisk information

  • For at deltage i kursus skal betalingen foregå ved tilmelding.

  • Ved afbud mere end 3 måneder før kursusstart: Det indbetalte beløb tilbagebetales minus 500 kroner i administrationsomkostninger.

    Ved afbud mindre end 3 måneder og inden 1 måned før kursusstart: Det indbetalte beløb tilbagebetales minus 1.000 kroner.

    Ved afbud mindre end 1 måned før kursusstart: Det indbetalte beløb tilbagebetales ikke.

  • Ved flytning mere end 3 måneder før kursusstart:

    Det indbetalte beløb tilbagebetales minus 250 kroner i administrationsomkostninger.

    Ved flytning mindre end 3 måneder før kursusstart:

    Sidestilles med afbud, se ovenfor.

    En flytning er kun gyldig i maksimalt 2 år. Derefter bortfalder beløbet.

  • Alle afbud/flytninger skal meddeles, via e-mail for at have gyldighed.

    Mail: info@iko.dk